Musikhuset Dexter
Tilbage
  • Dato: 28. september 2024 kl. 10.00

Morgenrock – Drori-Hansen Furniture

Udsolgt! / Koncert & Brunch!

 

Drori-Hansen Furniture forlænger reunion-turné og besøger selveste Morgenrock!

Der har ellers været stille omkring Drori-Hansen Furniture både på scenen og i pladestudiet i over 20 år.
Men nu er de tilbage både live og i studiet hvor der brygges på ny musik. Musikken mellem de to gamle venner mødes et sted, hvor soul, jazz, pop og funky vibes flyder sammen i en ny, tilbagelænet og ganske refurnished udgave. På scenen i knitrende topform live.

De to venner, Erann David Drori (vokal) og Casper Hamilton Hansen (bas), der har kendt hinanden siden gymnasie-tiden, nyder at være tilbage sammen i øvelokalet såvel som på scenen og i studiet. ”Vi har været venner gennem alle årene, og havde egentlig lukket ned for bandet, men genopdagede pludselig, hvor sjovt vi havde det, når vi legede sammen musikalsk,” siger Erann DD og fortsætter: ”Det føles ikke som om der er gået 20 år. Legesygen er bevaret og vi har det virkelig sjovt sammen, når vi komponerer og indspiller. Og så elsker vi at spille numrene live med vores superfede band.”
Foruden de to frontfigurer består 2023-møblementet af en af landets ypperste pianister gennem 40 år og en levende legende på den danske jazzscene, Ben Besiakov. Den superorganiske, funky trommeslager, Anders Pedersen, som oprindelig spillede på albummet “For Their Friends”, og på guitar en af de absolut mest fremtrædende unge jazz/fusion stilskabere herhjemme, Pelle von Bülow.

For selvom der er gået to årtier, siden den mest musikalske del af hele ”møbelbranchen” sidst stod på scenen sammen foran et publikum, er venskabet og kærligheden til musikken uforandret. Og dén kærlighed er de klar til at dele gavmildt ud af på koncerterne.

Til Morgenrock er brunch buffet en integreret del af billetten og koncerten kan ikke købes separat.

Brunch buffet skal aktivt tilvælges i købet, hvor du også skal vælge din siddeplads. Hvis I er flere der ønsker at sidde sammen, skal I bestille billetterne samlet.
På oversigten over pladsopstillingen, kan I orientere jer om ledige pladser. Hvis der ikke er plads til jer alle sammen samlet, er I nødsaget til at fordele Jer i mindre grupper.

Information

Priser
  • Forsalg:
  • Udsolgt
  • Dørsalg:
  • Udsolgt
Tidspunkt
  • 28. september 2024
  • Kl. 10.00
Musikhuset Dexter
Vindegade 65
5000 Odense C
Se på kort

tlf. +45 63 11 27 28
mail@postenlive.dk

Relaterede koncerter

Tilmeld dig nyhedsbrevet