Sunbörn – Årets Livenavn DMA Roots 2022 – 19. maj 2023

DMA Roots 2022 – Årets Livenavn

Køb Billet!

Solskinsgrooves og vilde, jazzy blæsere samles i Sunbörn fra Danmark der med deres instrumentalmusik forener mennesker i en ny, global lyd der forbinder kulturer. 6-mands-bandet har siden 2012 under navnet The KutiMangoes krydset grænser og begejstret publikum, DJs og journalister med deres unikke og prisvindende musik, der skubber til grænserne på jazz- og verdensmusikscenen.

I efteråret 2022 skifter bandet navn til Sunbörn for at matche udviklingen i deres musik og understrege forbindelsen til hvor de kommer fra. Senere på året markerer de dette nye kapitel de med en række udgivelser, hvor de samarbejder med flere toneangivende musikere og DJs, fx Clap! Clap!, Moderator, Francis Mercier og Opolopo. Bandet blev startet i 2012 af Gustav Rasmussen og Michael Blicher, som tog inspirationer fra Vestafrikansk musik og blandede det med deres egen baggrund som jazz- og rockmusikere for at skabe en ny lyd. Debutalbummet ”Afro-Fire” (2014) blev nomineret til 5 DMA, vandt for ”Best World Music Album” og ”Best World Music Track”.
2 år senere udkom ”Made in Africa”, indspillet i Burkina Faso og Mali med Vestafrikanske gæstemusikere, og fik 2 nomineringer til DMA samt blev feature på radiostationer verden over (RFI, BBC, WDR, WNYU). Dokumentarist Anders S. Jepsens film om albummet ”Bamako Play” vandt ”Best mixed-genre documentary” på New York Jazz Film Festival.
Bandets tredje udgivelse ”Afrotropism” (2019) er indspillet og produceret udelukkende af bandet selv i Danmark og er smeltedigelen hvor bandet kondenserer alle elementerne og skaber deres eget særegne bud på global musik. Albummet blev kaldt ”verdensklasse” af Politiken og kåret som en af årets bedste udgivelser. Albummet var medvirkende til at bandet vandt DMA som ”Årets Roots Artist” i 2020.

Sideløbende med udgivelserne har bandet turneret flittigt bla. gennem Europa, Asien og Afrika såvel som på bla. Roskilde Festival, Reeperbahn Festival (DE), Jazz sous les Pommiers (F). Gennem årene har de opbygget et renommé for livsbekræftende live-koncerter som efterlader publikum opløftede, dansende og råbende efter mere.

 

Kommende Koncerter

Souvenirs

6. september 2024

Pris 200 kr.


Lammel | Lauer | Bornstein

14. november 2024

Pris kr.


Randi Laubek (duo)

18. december 2024

Pris 230 kr.


Lujani // Pladerelease

28. september 2024

Pris kr.

Relaterede koncerter