NightFlight MK4 – 11. maj 2018
Efter de to roste albums ”A Great Relief” (2008) og ”Nobody’s Home” (2011) har NightFlight været igennem et par transformationer og derfor været under radaren.
En stribe dygtige musikere kendt fra utallige sammenhænge udgør nu det NightFlight, som dukker op Dexter fredag d. 11. maj for at levendegøre Morten Garnæs’ musik og tekster.
Udover sange fra de to albums vil helt nye sange denne aften blive præsenteret for senere at blive udgivet.
Musikken er tidløs iørefaldende soulfunk inspireret af bl.a. Wonder, Steely Dan og T.O.P.
Bandet har rødder helt tilbage til firserne og rummer tre af de oprindelige medlemmer.
NightFlight Mk4:
Lead vocals/altsax Per Lading
Vocals Matilde Skibelund
Vocals Heidi Lindegaard
Guitar, vocals Lars Lavendt
Tenorsax Jens Øllegaard
Trompet/flygelhorn Uffe Veppler
Keys, vocals Morten Garnæs
Bas Lars Winberg
Trommer Esben Hansen