Morgenrock – Mike Andersen Solo – 29. september 2018
Sangeren, sangskriveren og guitaristen Mike Andersen, som har spillet 1000-vis af soul / blues koncerter med sit band i Danmark, har taget hul på en helt ny side af sig selv.
–
Til Morgenrock i september vil Mike Andersen optræde solo.
–
Det er en helt særlig og intens oplevelse at se og høre Mike Andersen solo. Sangeren har i den grad noget på hjertet med sine sange, med sin ekstraordinære og indlevende vokal samt sit fornemme guitarspil. Ivan Rod, GAFFA, har tidligere skrevet om Mike Andersen: ’Han besidder en åbenlys spilleglæde og en klædelig, teknisk nonchalance’.
Publikum bliver nu inviteret ind til sangenes egentlige udgangspunkt og substans – og kun i selskab med Mike og publikum selv… Intet andet.
Mike Andersen har sammen med sit band udgivet 7 studie- og et livealbum siden 2002.
De fleste af de seneste studieudgivelser har indeholdt sange, som Mike har fremført stort set solo, og disse sange har altid vakt stor begejstring hos koncertpublikummet, som har sagt ’mere af det’!
Billetpris er inkl. lækker Brunch fra 10-11.30 & Show kl. 11.30.