Miriam Mandipira & The Soul Family – 25. oktober 2023
The Soul Family er et samarbejde mellem sangeren Miriam Mandipira og fire erfarne musikere fra øverste pop/rock hylde.
I løbet af en aften med Miriam Mandipira & The Soul Family kommer man vidt omkring – fra coverversioner af blandt andre Kim Larsen, Savage Rose, Amy Winehouse, Gasolin, Etta James til enkelte af Miriams egne sange. Det hele pakket ind i bandets lækre og varme lyd.
Miriam Mandipira er fra Zimbabwe, og hendes inspiration kommer fra de store afrikanske sangere, hun lyttede til i radioen som ung. Og fra den soulfulde afrikanske musiktradition, hun voksede op i.
Her i Danmark har Miriam allerede vundet flere priser. Dét sammen med Miriams fantastisk fleksible stemme – som naturligt og ubesværet bevæger sig ind og ud af rootsmusikkens blues, gospel og soul – har gjort Miriam til en yderst efterspurgt vockalist. Miriam har da også optrådt med blandt andre DR Big Band.
Miriam Mandipira: vokal
Søren Skov: keyboards
Martin Stender: guitar
Thomas Fog: bas
Sten “Larm” Rasmussen: trommer