Mellemblond – 19. november

Poetisk, vedkommende og knivskarp.


Mellemblond laver dansk indie og deler musikalsk landskab med kunstnere som Ulige Numre, Folkeklubben og Nikolaj Nørlund. Live aktiviteterne har fokus på den vellykkede anden udgivelse,
’FRA ET STED’, der udkom den 20. april 2015 og hvor førstesinglen ’Ryster’ fik airplay på både P4 og P6.


’FRA ET STED’ er et modent og lyrisk rock-album. En kontrastfuld rejse fra reelle rocknumre til stille klaverballader. De dansksprogede sange er som vanligt hos Mellemblond præget af poetiske
syner og sansninger, men et nyt realistisk blik på tingene gennemsyrer også pladens ti numre. Der ses tilbage på den tidlige ungdom, ryddes op i ”lige nu” og skues fra det hjemlige vindue og ud i
den vide verden.
“Det er den mest følsomme plade, jeg har lavet. Der må gerne grædes og grines. Musikken er direkte og utilsløret og lyrikken er mere ind til benet,” siger Kristoffer Munck Mortensen, sanger,
guitarist og sangskriver.
Mellemblond har siden debutpladen sat nye standarder for, hvordan dansksproget rock kan lyde og udgivelsen ’Lysvågen’ fra 2013 var årets bedst anmeldte plade og nomineret til hele 4
Steppeulve! Denne udgivelse skrev for alvor Kristoffer Munck Mortensen ind i en sangskrivertradition, der tæller navne som Jens Unmack, Nikolaj Nørlund og C.V. Jørgensen.


Live dykkes der ned i det nye materiale samt i tidligere udgivelser og Mellemblond står for medrivende rockoplevelser.

 Kristoffer Munck Mortensen, sanger, guitarist og sangskriver
 Jakob Bjørn Hansen, trommer
 Frederik Teige, bas
 Anders Borre, keyboard / guitar

Køb billet

Kommende Koncerter

Cecilie Strange Kvartet

23. februar 2024

Pris 180 kr.


Blue Monday Blues Jam feat. TBA

22. februar 2024

Pris kr.


Blue Monday Blues Jam feat. TBA

15. januar 2024

Pris kr.


Fredagsbar Live: The Eli Experience

20. oktober 2023

Pris kr.

Relaterede koncerter