Musikhuset Dexter
Tilbage
  • Dato: 2. marts 2024 kl. 20.00

Gæsterne

Baren åbner kl. 13.00

 

GÆSTERNE barsler med nyt album, der gør op med bucket-list tilgangen til vores egne liv.

”Det er som om, at alt er blevet et show, hvor vi alle skal være andet, end vi i virkeligheden er. Vi ender med at være ansatte i vores egne, personlige brands, i stedet for at turde at være os selv,” fortæller GÆSTERNE om baggrunden for deres kommende, andet album ”Vi Kan Mødes I Virkeligheden”.

I en verden, der bevæger sig i et tempo, de færreste kan følge med til, hvor idealerne er perfekte og uopnåelige og hvor virkeligheden er blevet glemt, tager GÆSTERNE trykket af på deres kommende album – albumopfølgeren til debuten I Mørket Er Der Ingen Der Skal Sidde Alene (2021), der satte duoen på landkortet med radio-rotation, høstede enstemmig anmelderos og bragte sangskriver-parret på to Danmarks-turnéer hos publikum over hele landet.

Nu har sangskriverne Juncker og Breum skrevet og indspillet 10 nye sange, der uddyber deres musikalske venskab – og skal minde os om, at vi skal huske at være til stede i vores egne liv.

”Vi lever som de fleste danskere virkelig gode liv, men trods det, så ender man med at drømme om endnu mere,” fortæller Christian Juncker og fortsætter: Vi bliver hele tiden mødt med polerede drømmebilleder over ting, vi bør se og opleve i vores korte liv. Vi skal helst være entreprenører, tjene masser af penge, have styr på haven, være perfekte kærester, rejse jorden rundt og lave børn, der får 12-taller i alt.”

Hvis vi dropper den der endeløse bucket-tilgang til livet, så slipper vi for bekymringer og skuffelser”, siger Jonas Breum.Vi får skuldrene ned og ser hinanden, som dem vi er”.

GÆSTERNE har selv excelleret i et live-koncertformat, der bytter playback-tracks og stram timing ud med intime, levende publikumsmøder – fyldt med uperfekt liv, knækkede historier og uforudsete indslag på spillesteder, i forsamlingshuse og villahaver. Oplevelsen bliver måske netop derfor – virkelige.

“I dag skal artisten helst hejses op i usynlig lift inden første omkvæd – der skal være monstertruck i pausen og man skal gribe en motorsav med tænderne” udtaler GÆSTERNE, som mener, at det er livsbekræftende at møde mennesker  ”på landevejen”, der tør være jordbundne, ærlige og uperfekte og som tør dumme sig og være ægte overfor hinanden.

Og det er netop det live-koncertformat, de igen tager hul på, når ”Vi Kan Mødes I Virkeligheden” skal præsenteres.

 

Information

Priser
  • Forsalg:
  • 170,-
  • Dørsalg:
  • 190,-
  • Medlemspris:
  • 130,-
Tidspunkt
  • 2. marts 2024
  • Kl. 20.00
Musikhuset Dexter
Vindegade 65
5000 Odense C
Se på kort

tlf. +45 63 11 27 28
mail@postenlive.dk

Relaterede koncerter

Marie Frank & Udflytterne

5. april 2024

Pris 230 kr.


Kajsa Vala - Helt Tæt På

12. april 2024

Pris 260 kr.


The Bluetones - Acoustic (UK)

17. maj 2024

Pris 255 kr.


Tilmeld dig nyhedsbrevet