Humor og seriøsitet skønsomt blandet med funk, soul, blues og rock med et moderne tvist spillet af et orkester, der er så meget på sporet, at selv Letbanen ikke kan komme frem…
Når Chris Grey & The BlueSpand rammer Dexter den 20. oktober er bandet mildest talt i topform. 2023 byder blandt andet på forårsturné i Danmark, sommerturné i Frankrig, Holland, Belgien og Tyskland og festivaler hen over sommeren i Danmark, Letland, Frankrig, Estland.
Sangene byder på kaffe, marmelade, fest i storcenteret, konens glæde ved bøger, manglende tid, ufred, storhedsvanvid, kærlighed, farkroppe, hypnotiserede hunde og meget andet.
Vi ses til en festlig aften med Chris Grey & The BlueSpand!