Carsten Dahl er uden tvivl en af verdens dygtigste pianister!
Med et væld af ideer og voldsom kreativitet bringer han alle de kombinationer, han er involveret i, til et tårnhøjt niveau.
Dahl improviserer frit i jazztraditionen med kompositorisk genialitet og har modtaget utallige priser og ros fra kritikere verden over. Denne aften er Carsten Dahl på banen med sin helt nye satsning Golden Ratio Trio – et musikalsk kollektiv, hvor to af dansk musiks ypperste kapaciteter, bassisten Daniel Franck og trommeslageren Jakob Høyer, boltrer sig.
Begge har gennem årene spillet sammen med en stribe navne fra både jazz- og rockscenen.
Golden Ratios musik består af øjeblikkets komposition, men også af deciderede nyskrevne numre og nogle kendte melodier i deres egne arrangementer. Dens verden stræber efter en kollektiv balance i udtrykket og er båret frem af de tre individuelle musikeres indre kompromisløse nødvendighed og deres gensidige forståelse for at skabe øjeblikkets soniske fællesskab
Det er poetisk, bevægende, swingende, vildt og flerstemmigt.
CARSTEN DAHL piano
DANIEL FRANCK bass
JAKOB HØYER drums