Andorra er moderne vintage, der fusionerer indviklet jazz med dybe grooves, filmiske effekter og en sprudlende attitude. Med garanti for medrivende indie-lignende udtryk, blandet med mangfoldigheden fra den nordiske jazz, er Andorra et af de stærkeste live acts der findes!
Originalt og sprudlende af vellyd. Her er fokus på den gode melodi, der med såvel komplekse som gennemtænkt simple strukturer inddrager den skandinaviske klangverden. Det resulterer i et hårdtslående indiepræget udtryk blandet med jazzens mangfoldighed. Publikum bliver udfordret med det skæve, men også forkælet med en let genkendelig lyrisk lyd som rummer det folkelige og uadvendte. I et univers med effektfulde baslinier, stemningsmættede synthflader, mixet med samples og trommer, står La Cours flugelhorn og Krebs guitar frem som melodiernes anker i tæt balance, mellem det lyse og det mørke.
Gruppens medlemmer er alle respekterede og rutinerede musikere som hver især spiller med toppen af danske musikere. Andorra evner på fornemste vis både det improvisatoriske og det tætte disciplinere sammenspil, og er sammen et meget stærkt live band på musikscenen i ind og udland.
Med dette band står verden ikke stille længere. De sætter den i bevægelse og samtidig tager de dig med hen til alle de steder i verden du savner at se.
Mads la Cour: Flugelhorn & Trompet
Simon Krebs: Guitar
Peter Kohlmetz Møller: Keys & Synth
Morten Jørgensen: Bas
Nikolaj Bundvig: Trommer & Samples
“Ved den første lytning var det som om skyerne skiltes, og Andorras musik kom ud … en særlig lyd … en særlig skønhed … og denne følelse blev bekræftet, jo mere jeg lyttede” – Palle Mikkelborg