Espen Strunk – Den Sidste Rockjournalist – 17. maj 2022
Tiderne skifter, scenen ændrer sig og de tilrøgede backstagelokaler med halvtomme whiskyflasker og baner af kokain på bordene er efterhånden mest en myte!
Men gennem en årrække har Espen Strunk opsøgt og beskrevet rockkulturen indefra og i processen mødt og talt med nogle af branchens største nulevende legender.
Fra Leonard Cohens pressemøde i London få år inden sin død til et rendezvous med Marilyn Manson i en dunkel kælder i Berlin. Fra backstagesnak med Lou Reed til lange, personlige samtaler med enere som John Cale, Blixa Bargeld, Jarvis Cocker og Cat Power.
I bogen Den sidste rockjournalist inviterer Strunk dig med backstage og samler en række eksklusive interviews og håndplukkede reportager med en række af rockens sværvægtere. Og i dette forfatterarrangementet af samme navn folder han historierne ud – og supplerer med dem, som ikke kom med i bogen.