Enrico Pieranunzi Trio (IT/DK/US) – 27. februar 2020
Enrico Pieranunzi (IT) – piano
Thomas Fonnesbæk (DK) – bass
Morten Lund (DK) – drums
Den verdenskendte italienske pianist, Enrico Pieranunzi, (IT), står i spidsen for en ny, europæisk jazztrio i topklasse. Enrico Pieranunzi Eurostar Trio består, foruden Pieranunzi selv, af Danmarks måske bedste bassist, Thomas Fonnesbæk samt trommeslager Morten Lund .
Hver især tilhører de eliten af jazzmusikere i deres respektive hjemlande, og tilsammen udgør de en trio i verdensklasse.
Musikken er original, krydret med enkelte klassikere, og det eminente sammenspil byder på kollektive improvisationer i topklasse. Glæd dig til en koncert med en sublim trio på allerhøjeste niveau med en gigant i rækken af verdenspianister, Enrico Pieranunzi, i tæt sammenspil med 2 giganter indenfor skandinavisk og amerikansk jazz!
Enrico Piernunzi regnes for en af verdens bedste pianister og er en af de mest betydningsfulde europæiske jazzmusikere gennem tiden. Læs mere.
Thomas Fonnesbæk har gennem de seneste år arbejdet sig op blandt verdenseliten af bassister. Læs mere.