Emanuel Casablanca (US) – 6. maj 2023

Den Brooklyn-baserede guitarist, sanger og sangskriver Emanuel Casablanca leverer sprudlende og kunstnerisk bluesmusik på sit debutalbum Blood On My Hands!

Køb Billet!

Emanuel Casablanca er et eksempel på en kunstner, der besidder både evnerne, opfindsomheden og passionen, der driver ham fremad. Heldigvis har kombinationen givet pote for Emanuel, der allerede har arbejdet med en række af de største navne i musikbranchen i løbet af sin karriere, som fx bassist og producer Bill Laswell, trommeslager Daxx Nielsen (Cheap Trick), bassist Doug Wimbish (Living Colour), Eric Gales m.fl. Derudover har han også optrådt på store musikfestivaler som Isle of Wight og South By Southwest og er blevet sammenlignet med bl.a. Gary Clark Jr.
Emanuels debut-LP, Blood On My Hands (2022) er en elegant og udtryksfuld samling sange – seksten i alt, der hver især viser forskellige sider af hans persona og blander blues, rock, psykedelia og poesi på en intens og personlig måde, som du sandsynligvis ikke har hørt før. Til at hjælpe med albummet hyrede Emanuel en enestående gruppe af samarbejdspartnere, der omfatter så bemærkelsesværdige kolleger som guitaristerne Eric Gales, Paul Gilbert og Albert Castiglia, saxofonisten Jimmy Carpenter og vokalisten Kat Riggins.

“Jeg føler en brændende passion, når det kommer til at lave musik,” fortæller Emanuel. »Jeg har følt sådan, så langt tilbage, som jeg kan huske. Mine ører er indstillet på musikalske lyde og en absolut kærlighed til lyrik. Desuden er jeg inspireret af så mange musikere, forskellige genrer, digtere og performere. Det budskab, jeg ønsker at formidle i min musik, handler dog mere om følelser end noget andet. Jeg overtænker det ikke. Jeg lader bare følelserne tage kontrol, og hvor end disse følelser fører hen, er det stedet, mit spil skal være.

”This musician has it all and his repertoire is astounding” – Blues Matters Magazine

 

Kommende Koncerter

Karsten Skovgaard Trio – Ekstrakoncert

7. december 2023

Pris 180 kr.



Cecilie Strange Kvartet

23. februar 2024

Pris 180 kr.


Blue Monday Blues Jam feat. Jonas Krag

22. februar 2024

Pris kr.

Relaterede koncerter