Cæcilie Norby – 30. november 2022
Når Cæcilie Norby og hendes All star band besøger DEXTER i efteråret, kan publikum se frem til at blive taget med storm!
Cæcilie drager med sin vidunderlige vokal publikum ind et groovy og sanseligt univers, som både overrasker og tryllebinder fra første færd.
EARTHENYA: Cæcilie’s 14. soloudgivelse, og den første i 17 år, hvor al musikken er skrevet af hende selv – Denne gang dedikeret til dette specifikke band.
Med blod på tanden efter Toppen af Poppen 2019, fik hun lyst til at dyrke sine Pop og Soul sider igen, hvor krydderier af Jazz og Rock selvfølgelig stadig findes.
Det er personligt…råt…. smukt…. opløftende og sårbart på en gang.
Hendes formidable evner, som historiefortæller udfolder sig på ny, hvor emner, de fleste vil kunne nikke genkendende til, bliver formidlet med indsigt og empati.
Hun slog for alvor igennem for snart 35 år siden i orkestrene Frontline og One Two. Siden fik hun guldrandede pladekontrakter, først med det hæderkronede label Blue Note Records – idag er hun signet på Europas største Vocal label tyske ACTmusic.
Glæd dig til en fantastisk musikalsk rejse med facetternes vokaldronning.
LINE UP:
Cæcilie Norby – vokal
Poul Reimann – Piano, keys (Antonelli Orchestra, Kid Creole, Thomas Helmig m. fl.)
Jacob Gurevitsch – Guitar (Erann DD, Antonelli Orchestra m. fl.)
Kristor Brødsgaard – Bas (Jazzkamikaze m.fl.)
Snorre Kirk – Trommer (Diane Schuur, Eric Reed, Stephen Riley m.fl.)