Tip Toe Bigband - Poul Falcks ønskekoncert

Tip Toe Bigband

Poul Falcks ønskekoncert

Priser:

Dørsalg:
DKK 100
Medlemspris:
DKK 50

TIP TOE Big Band


Præsenterer:


TipToe Big Bands 15 års jubilæumskoncert

eller

(Poul Falcks ønskekoncert)


Solister: Jesper Riis (trp.) og Helle Hansen (sang)


Under denne overskrift præsenterer Fyns professionelle ensemble TIP TOE Big Band en koncert, hvor initiativtageren til orkestret Poul Falck enerådigt har sammensat repertoiret og selv denne aften spiler med. Tip Toe - som har sit navn fra en meget berømt komposition af en af de helt store bigband-dirigenter Thad Jones - blev for mere end 15 år siden dannet af Poul Falck, som syntes, at Odense burde have et professionelt bigband, ligesom København har Radioens Big Band, og Århus har Klüvers Big Band. Han spillede selv barytonsaxofon i orkestret i de første 14 år - og styrede det praktiske med noder og koncerter o.s.v.. Som med alt andet, Poul Falck har fingrene i, lagde han masser af energi - kombineret med en brændende entusiasme - i projektet. Det er ildsjælen Poul Falck, Tip Toe Big Band gerne vil hylde med denne koncert med et repertoire fra orkestrets 15-årige historie


Poul Falck går ombord i nodearkivet og sammensætter aftenens repertoire, som vil bestå af nye og ældre kompositioner: swing, latin, blues, og funky numre - i en udadvendt og medrivende sammensætning, som vil appellere til et bredt publikum.


Solister denne aften er hentet fra jazzens superliga: Jesper Riis, en af Danmarks bedste trompetister, som i flere år var dirigent for Tip Toe. Han er desuden landets mest anerkendte og benyttede arrangør for store orkestre – bl.a. Radioens Big Band. Og sangerinden Helle Hansen, som ud over at være en af de mest udtryksfulde kvindelige vokalister på den hjemlige scene også er succesrig og prisbelønnet sangskriver. Gode kompositoner og mindst lige så gode tekster – som man vil kunne høre på Tip Toe’s CD Here There Be Monsters (2006).


Morten Øberg, Michael Olsen, Finn Henriksen, Hans Mydtskov og Poul Falck (barytonsax og basklarinet) Lars Schuster, Lars Vissing, Jacob Holdensen og Mads La Cour (trompet, flygelhorn)

Stefan Ringive, Knud Schwaner, Anders Ringgaard og John Kristensen (trombone)

Niels Thybo (klaver, keyb.), Morten Nordal (guitar), Kasper Tagel (bas) og Chano Olskær (Trommer)