PublicJazzService vol. VIII
m. Phil Markowitz
Priser:
Entrè: |
DKK 30 |
PublicJazzService Vol VII - X
Pianisten Phil Markowitz har gjort sig bemærket på New Yorks jazzscene gennem ikke mindre end 30 år. Listen af store musikere som Markowitz har samarbejdet med er nærmest uendelig, og tæller bla Michael Brecker, Joe Lovano og legender som Chet Baker og Toots Thielemans.
Ud over den enorme succes på scenen, er Markowitz også en særdeles anerkendt og efterspurgt underviser i klaver og jazzimprovisation. Til dagligt underviser han på det præstigefyldte konservatorium Manhatan School of Music i New York, men hans kvaliteter som formidler af improvisationens svære kunst bringer ham verden rundt og i forbindelse med aftenens PublicJazzService vil han da også aflægge konservatoriet i Odense et besøg.
Glæd dig til PublicJazzService med Phil Markowitz og vores lokale trommehelt Anders Mogensen....
Phil Markowitz, Piano
Anders Mogensen, Trommer
Richard Andersson, Bas
I samarbejde med bassisten Richard Andersson, præsenterer Dexter nu igen PublicJazzService. 4 tirsdags aftener har vi inviteret et udvalg af Danmarks mest brændende jazz entusiaster til Odense. Bakket op af en lille håndfuld lokale jazzhelte, vil de videregive deres kærlighed til musikken og dele deres passion med os.
Gæstesolisten får frie hænder til at sammensætte aftenens program. Eneste regel er, at al musikken skal være hentet fra jazzens bibel, den amerikanske sangbog.
Få et indblik i hvad der har formet aftenens solist, hvem der har inspireret og fascineret. Vær med til at fejre musikken for musikkens skyld.
Du kan også selv dele ud af din musikglæde. Tag et par plader med som du kunne tænke dig at bytte, efterlys en plade, reklamer for din yndlingsplade, eller bare kom og se hvad der sker....Der er happyhour fra 19-20.
-PublicJazzService er for alle musik-elskere og entusiaster, skeptikere og smagsdommere, nostalgikere, nørder og nybegyndere.
