NightFlight -

NightFlight

Priser:

Forsalg:
DKK 140
Medlemspris:
DKK 100
Dørsalgspris:
DKK 160

Ny cd ”Nobody’s Home” ude d. 5. maj 2011 med gæsterapper MC Tia på besøg i to sange. De iørefaldende tracks med soulfunk er et spejl af tiden, der er gået siden A Great Relief, der kom i 2008.

En sang (Draw A Line) handler om det kommende danske folketingsvalg, hvor et fromt ønske er at få anstændighed ind i politik (igen).

Næste sang, Love One Another, handler  om det håb, der fulgte med USA’s valg af Obama til præsident – det er blevet gjort lidt til skamme, men sangen er stadig god.

Sangen Take It Easy (Song for the teens in the 10’s) handler om det pres, der er på unge mennesker i dag om at skynde sig igennem uddannelsessystemet.

Det nære er der også blevet plads til i sangen Mother (fra forsanger Jon Nielsen til hans afdøde mor) og sangen Everybody Knows (omhandlende bandleader Morten Garnæs’ nu voksne børn).

Hertil kommer kærlighedens glæder og trængsler, der også bliver behandlet med omhu, bl.a. i den iørefaldende Firekeeper og titelsangen, Nobody’s Home. Endelig har Lisa Freeman leveret et par tekstbidrag – Nothing Ever Ventured om det gamle ord ”Hvo intet vover, intet vinder” og en hyldest til James Dean.

NightFlights album "A Great Relief", fik følgende lovord med på vejen:
"NightFlight er et super funky band der spiller i en stil og et niveau jeg normalt kun hører uden for Danmark."
Chris Minh Doky
"Skarpsleben og festegnet soulfunk."
JP-Net (Anders Houmøller Thomsen)