Missy Andersen -

Missy Andersen

Links:

Priser:

Forsalg:
DKK 50
Medlemspris:
DKK 50
Dørsalgspris:
DKK 50

ODENSE BLUES CIRKEL Missy Andersen - San Diego bedste nye sangerinde - er født i Detroit og opvokset i Queens i New York og har sunget lige så langt tilbage hun kan huske. Efter et kort rendezvous med rap var hun en periode fast opvarmningsnavn for Cissy Houston (Whitney Houstons mor) ved hendes koncerter.

Senere videreudviklede hun sit sangtalent, som forsanger i flere lokale bands og som korsanger på flere studieoptagelser. I 90’erne flyttede Missy til San Diego, hvor hun mødte den lokale blues- & soulmusiker Earl Thomas. Hun blev en af de oprindelige sangere i gospel/blues/soul-kvartetten The Juke Joint Jezbelles, som udgjorde koret i Earl’s shows.

Gennem flere år turnerede hun med Earl, hvor de optrådte på festivaler og klubber i både USA og Europa og delte scene med Ray Charles, B.B. King, Robert Cray, John Hammond, Keb’ Mo’, Kenny Neal, James Harmon og The Meters.

Efter en tid at have været frontfigur i San Diego-bandet Tell Mama begyndte Missy en solo-karriere. Med fødderne solidt plantet i blues og soul traditionen er Missy en fremragende sangerinde, der giver sit repertoire netop det touch af passion og overbevisning, der kendetegner en en blues- og soulsanger i særklasse.

Hun stiller op med et dansk backing band bestående af:
Asmus Jensen - trommer
Søren Bøjgaard - bas
Jeppe Juul - tangenter
Heine Andersen - guitar

Koncerten er arrangeret i samarbejde med Odense Blues Cirkel