Mathilde Falch Band
Support: Søren Lau
Priser:
Forsalg: |
DKK 100 |
Medlemspris: |
DKK 60 |
Dørsalgspris: |
DKK 120 |
Mathilde Falch
1. oktober 2010 udkom EP’en fra Mathilde Falch, ”Kom med mig”, der er indspillet og produceret i Medley Studio Hos Søren Andersen og produceret af Lars Skjærbæk.
EP’en ”Kom med mig” består af 4 af Mathildes ærlige, energiske, dansksprogede rock-pop sange.
”Kom med mig” er indspillet med hendes eget band, som består af Tobias Stærbo: Keys. Rasmus Skov: Guitar, Johannes Andresen: Bas og Mathias Nordholt: Trommer.
OPVÆKST MED MUSIK
Mathilde har fra barnsben haft musikken helt tæt inde på livet.
Med tiden har Mathilde fået blod på tanden til at skrive sine egne sange og har nu som 20-årig fundet mod til at prøve at stå på egne ben. I løbet af de sidste par år har hun skrevet et stort antal egne kompositioner og optræder ofte med sit band. I februar 2010 medvirkede hun i to afsnit af tv-serien ”Livvagterne” på DR1 hvor hun sang to af sine sange.
Mathilde Falch skriver danske tekster, der kredser både kradst og humørfyldt om livets velsignelser og forbandelser. Mathilde udtaler selv: ”Jeg skriver mine sange for at undgå, at mit hoved eksploderer. Men mest tilfredsstillende er det, hvis jeg kan fange den livsbekræftende humor midt i alvoren”.
Sangene på ”Kom med mig” er som alle Mathildes sange vokset ud af singer/songwriter-traditionen, med vægt på den catchy melodi og de sigende ord. Med en konstellation af dygtige musikere omkring sig, rejser Mathilde Falch nu videre i retning af en iørefaldende dansksproget pop-rock, der er opsat på at blive dybt personlig.
”Kom med mig” ligger til download på iTunes og er tilgængelig på cd for radiostationer.
”Kom med mig” udsender Mathilde Falch på sit eget lille indie-label.
