Magnus Hjorth Trio
feat. Jesper Thilo
Links:
Priser:
Forsalg: |
DKK 120 |
Medlemspris: |
DKK 80 |
Dørsalgspris: |
DKK 140 |
Den svenske pianist Magnus Hjorth er ung og moderne, ”hip” og oppe i
tiden. Og sådan spiller den unge virtuos også. Han er en af nordens lysende
pianobegavelser, nu aktuel med en frisk og vital jazztrio, der yderligere
består af den ligeledes svenske kontrabassist Petter Eldh og norske Snorre
Kirk.
Det er en sand Skandinavisk trio med en svensk pianist og bassist samt en
norsk trommeslager, alle med base i København. Trioen er er pladeaktuel
med “Something Old, Something New, Something Borrowed, Something
Blue”.
”Something Old, Something New, Something Borrowed, Something
Blue.” Noget gammelt, noget nyt, noget lånt og noget blåt – sådan dikterer
ordsproget påklædningen for en kommende brud, hvis ægteskabet skal
blive langt og lykkeligt. Ordsproget passer også godt til Magnus Hjorth og
hans trio, for de dykker dybt ned i selve kernen af jazztraditionen – og tilpasser
og låner fra tidløse ikoner som Duke Ellington, Thelonious Monk,
Gershwin og Louis Armstrong alt i mens de tilføjer deres egne nye idéer
og musikalske visioner. Fællesnævneren er den allestedsnærværende og
utvivlsomt livsnødvendige grundsten i alle ægte jazzformer, nemlig blues.
Trioens instrumentering er traditionel, ja, men håndteringen er mere
groovy, end det, en normal nordisk klavertrio associerer til, og musikken
er både mere dynamisk og mere udadvendt end man er vant til i det reflekterende
norden. Spil af en så eminent karakter, at det er hævet over enhver
tvivl, at den vil blive en af fremtidens flotte nordiske trioer, med også de
yngre lyttere i sigte. De kan deres kram, og demonstrerer det i effektfuldt
arrangerede standards, og numre af egen tilvirkning, med sublimt spil hele
vejen rundt. Bassisten, med den smukke tone, Petter Eldh, forstår som
solist at vælge sine toner med omhu, og som akkompagnetør at støtte og
”skubbe”. Trommeslageren Snorre Kirk kan både lægge en funky puls, men
har også med sit levende jazztrommespil sin store andel i trioens sprudlende
livlighed.
Magnus Hjorth (1983) er født og opvokset i den lille by Laholm i vest
Sverige. Han begyndte at spille klaver da han var 12 år gammel. Inden da
havde han spillet violin og trombone, men det var først da han begyndte
ved pianoet, at det blev rigtigt sjovt. Han er uddannet fra Rytmisk
MusikKonservatorium i København, og har gjort København, med sin
centrale placering og sin aktive og vibrerende musikscene, til sit hjem.
Han er en utroligt aktiv musiker i både det danske og syd-svenske musikmiljø,
og spiller ud over i eget navn med blandt andre sangeren Benni
Chawes, sangerinden Malene Mortensen, The Orchestra, trompetisten
Thomas Fryland, den amerikanske saxofonist Bob Rockwell og flere
andre. Disse mange konstellationer har resulteret i internationale turnéer
både i Europa, Asien og USA. Magnus fungerer også som pianist i det
kritikerroste svenske Monday Night Big Band, hvortil han også har leveret
flere arrangementer. I 2007 deltog Magnus i den store internationale
Getxo Jazz Contest med projektet ”People Are Machines”, hvor han ikke
kun vandt prisen for bedste band, men også henholdsvis dommernes og
publikums pris for bedste solist.
Bassisten Petter Eldh (1983) er født og opvokset i Gøteborg, ligeledes i
Sverige. Han begyndte at spille guitar som 11-årig, men kontrabassen
tager over i 14 årsalderen. Han påbegyndte sin musikalske uddannnelse
på Uddevalla Musikgymnasium (1999-2002), fortsatte på Jazz School of
Skurup, (2002-2004), begge i Sverige, for at afslutte med Master from
Rhythmic Music Conservatory, København i 2009. Petter Eldh er, som
Magnus Hjorth, nu en integreret del af jazzscenen i København. Han spiller
bl.a. som fast mand med den i musikerkredse legendariske Django
Bates, både i sidstnævntes trio, samt hans bigband, “Stormchaser”. Petter
spiller derudover, foruden i Magnus Hjorth Trio, med det prisvindende
unge orkester EXIL, der vandt den årlige danske jazzkonkurrence UNG
JAZZ i 2007, samt i Thomas Agergaards Time Span Band og Malene
Mortensen Group. Petters evner som bassist har bragt ham vidt omkring,
bl.a til Rusland, Israel, og Thailand.
Snorre Kirk er født og opvokset i Norge, men men har boet i Danmark
en årrække og også han valgte at studere på det danske konservatorium
på grund af Københavns levende musikmiljø. Han er med sit alsidige og
medlevende spil, der ikke lader sig begrænse af snerrende stilistiske bånd,
en meget efterspurgt trommeslager på de Københavnske scener. Han spiller
blandt meget andet med den populære sangerinde Malene Mortensen
