Lars Jansson trio (SE-DK)
Priser:
Forsalg: |
DKK 120 |
Medlemspris: |
DKK 80 |
Dørsalgspris: |
DKK 140 |
Den svenske pianist Lars Jansson er måske den vigtigste pianist i Skandinavien gennem de sidste 20 år. Her skal vi høre ham med sin egen trio, som indeholder to af tidens største talenter fra henholdsvis Danmark og Sverige. Janssons klaverspil er båret af en inderlighed og en naturlighed, som kun få musikere mestrer så fuldkomment som han. Der er altid et stærkt element af melankoli og nordisk tungsind i mange af hans eminente kompositioner. Trioen spiller næsten udelukkende standards, som de gør på deres aktuelle udgivelse "What´s New". Det er et privilegium at have denne mesterpianist i huset, under rammer, som er optimale og desuden selvvalgte af Jansson.
