Jakob Park -

Jakob Park

Priser:

Forsalgspris:
DKK 100
Medlemmer:
DKK 60
Dørpris:
DKK 120

Jakob Park:

»Tales from a lost Poet« – Gateway Music.

LYRISK OG LØFTERIG

Jazz. En pladedebutant, som udover at spille klaver står for samtlige kompositioner og arrangementer samt engelsksprogede tekster, ja, erfaringsmæssigt kan den slags godt være lidt frygtindgydende. Men der skal ikke mange toner til af den indledende ballade »Bewitched«, før man falder til ro og mærker, at man er kommet i virkeligt godt selskab. Fundamenter er i orden, idet Jakob Park har allieret sig med den erfarne bassist Hugo Rasmussen og den unge trommeslager Janus Templeton, og den debuterende sangerinde, Sweet Mary, lever helt op til sit navn og formidler ord og toner med troværdighed. Sangene har alle en klassisk melodisk struktur, og bemærkelsesværdigt er det, at den unge nordjyske pianist til trods for et stærkt instrumentalt håndelag aldrig udviser rastløshed eller forfalder til opvisning. Kort sagt – musikken forbliver lyrisk, også i de instrumentale numre, og udgivelsen er alt i alt velafbalanceret og aldeles løfterig.

/Kjeld Frandsen, Berlingske Tidende

? ? ? ? ?

Jakob Park : piano
Sweet Mary : vocal
Hugo Rasmussen : bass
Janus Templeton : drums