Helgi + Marie Fisker - Dobbeltkoncert

Helgi + Marie Fisker

Dobbeltkoncert

Priser:

Forsalg:
DKK 120
Medlemspris:
DKK 80
Dørsalgspris:
DKK 140

 

Marie Fisker & Helgi Jónsson Sep. 09


Der ventes en imponerende omgang rock musik, med følelserne i centrum og charmen udenpå tøjet, når Islandske Helgi Jónsson (Teitur, Sigur Ros) og Marie Fisker ligger vejen forbi.

De vil hver især spille en koncert med deres talentfulde bands og til denne dobbelt tour, har de tryllet og fundet på noget helt specielt til publikum.

Marie Fisker

Hendes meget anmelderroste debutalbum ’Ghost of Love’, udkom den 4. maj. Første sinlen ”City Lies” , hvor Steen Jørgensen (Sort Sol) optrœder som gœst, er i rotation på P3 og står som et hårdt rockende og medrivende track. Selvsamme rocklegende teamede også op med Marie Fisker, da de sammen lagde vokal til Trentemøller /Thomas Barfods nyfortolkning af det gamle Sods nummer ”Copenhagen”.

På albummet optræder musikerne Rune Kjeldsen (The Rhonda Harris, Savage Rose), Anders Christensen (The Rhonda Harris, Savage Rose) Nicolai Munch-Hansen (Kira And The Ghost Riders) og ikke mindst Jakob Høyer (The Raveonettes) på en rœkke instrumenter, som alle også er en del af Marie Fiskers band til live koncerter.

Med en stemme og en lyd som er helt unik – rå, men samtidig silkeblød, og store sange, formår Marie Fisker allerede på dette album at træde i karakter, som en sangerinde der er helt sin egen. Med inspirationskilder som Patti Smith, Gillian Welch, Karen Dalton og Bonnie "Prince" Billy skaber Marie Fiskers sange, ulig mange andre kvindelige sangskrivere, en mørk, nœrmest David Lynch-billedskabende stemning med en bittersød kant.


Helgi Jónsson (ISL)

Den charmerende og talentfulde Islandske sanger Helgi Jónsson, som tidligere har turneret Danmark tyndt med Tina Dickow og Teitur, og spillet et par udsolgte koncerter i Danmark i februar, kommer nu tilbage til efteråret for igen at tryllebinde sit publikum.

Helgi Jónsson har, udover at turnere med Tina Dickow og Teitur, indspillet med Sigur Rós, og det er tydeligt at høre at Helgi finder inspiration hos sine kollegaer.

Hans debutalbum er tidligere blevet beskrevet som en ’Åndeløst smuk lytteoplevelse fra Sigur Rós’ trombonist’ og indeholder bl.a. 1. singlen ’Digging Up A Tree’ der har fået pæn airplay herhjemme.