Gunde On Garner
Odense Sommer Jazz-Gråbrødre Plads
Priser:
Fri entré: |
DKK 0 |
Den lokale Jazz pianist Henrik Gunde har netop udgivet debut CD i eget navn på pladeselskabet Stunt.
Det er sammen med sin 14 år gamle og meget populære trio bestående af Steen Holm trommer og den lokale bassist Nicolas Kock.
Repertoiret er inspireret af Erroll Garner og der er derfor naturligvis tale om udadvendt, swingende og energifyldt jazzmusik, med fokus på den gode melodi.
Henrik Gunde er en af landets bedst spillende musikere, passer ind i alle formater og behersker de fleste stilarter. Og så er han begavet med et sjældent formidabelt swing. På denne sin debut-cd har Henrik Gunde kastet sig over musik som kunne være indspillet af den gryntende tumling, Erroll Garner med den flyvske venstrehånd – hvis altså at han havde levet i dag. Gunde har valgt en række fremragende melodier af bl.a. Billy Joel, Norah Jones, Kim Larsen, Kai Normann Andersen og Jacob Gade. Og i de overraskende arrangementer bliver musikken endevendt, gennemspillet og revitaliseret på udpræget ”Garner” manér. Det mærkes tydeligt at Gunde har studeret Garners rytmik og hans tilgang til musikken, men uden at sætte sin egen originalitet over styr.Henrik Gunde har lavet årets bedste feel-good-Cd. En dejlig samling musik der vil passe ind på en hvilken som helst pladehylde.
