Folked Up - Odense Sommer Jazz-Gråbrødre Plads

Folked Up

Odense Sommer Jazz-Gråbrødre Plads

Priser:

Fri entré:
DKK 0

Folked Up,
Torsdag den 30. juni kl. 16.30
Gråbrødre Plads
Folk koncert med Rasmus Nielsen, Christoffer Dam, Jonas Kongsted, Kristian Rusbjerg.
Folked Up er et nyt band på den danske folkscene, som spiller skandinavisk traditionsmusik i nye rammer.
Musikken og arrangementerne er inspireret af andre genrer end typisk folkemusik, hvilket får bandet til at skille sig ud fra de mere traditionelle orkestre. Musikken bliver livet op eller "Folked Up" så den passer bedre ind i vores tid.
 Bandet opstod ved mødet mellem en i forvejen eksisterende trio bestående af Christoffer, Rasmus og Jonas (Trias) og Kristian bl.a. kendt fra Harmonika træffere og Dræsinebanden. Musikken er mødet mellem folkemusik, koncertmusik for harmonika, underholdnings-jazz og pop.
Rasmus Nielsen (f. ’88) kommer oprindeligt fra Århus, hvor han er vokset op med folkemusik og dans, siden han kunne gå. Han studerer nu på Folkemusiklinjen på SMKS* i Odense og spiller klaver og violin. Ud over Folked Up spiller Rasmus i Trias.
Christoffer Dam (f. ’83) opvokset i Nr. Nebel i Vestjylland, og begyndte at spille violin som 8-årig. Folkemusik kom ind i billedet via en ny lærer, da Christoffer var 13, og har hængt ved lige siden. Nu studerer han på Folkemusiklinjen på SMKS*. Ud over Folked Up spiller Christoffer i Trias.
Jonas Kongsted (f. ’84) er Horsens-dreng og fik sin interesse for musikken som 6-årig via dans og musik i en folkedanserforening. I dag er han som Rasmus og Christoffer studerende på SMKS*. Han spiller på violin, bratsch og mandolin. Ud over Folked Up spiller han i Fauk, Abild og Trias.
Kristian Rusbjerg (f. ’78) er fra Herning og begyndte at spille på harmonika som 11-årig, hvor inspirationen kom fra hans bedstefar. Siden har han på egen hånd udviklet sin musikalske kunnen og har spillet i mange forskellige orkestre. Kristian lever i dag professionelt af musikken og spiller ud over Folked Up i Dræsinebanden, The R’n’B Project, Djang’it Delight, Harmonika Træffere, Sweetdames og som solist.