Dark & Dear - Lonnie Kjer & Stefan Mørk

Dark & Dear

Lonnie Kjer & Stefan Mørk

Links:

Priser:

Forsalg:
DKK 100
Medlemspris:
DKK 60
Dørsalgspris:
DKK 120

DARK & DEAR

Dark & Dear (tidligere kendt som Lonnie Kjer & Stefan Mørk + Band) bragede ind på den danske musikscene da de udgav det anmelderroste debutalbum 13 Songs i december 2009. En række udsolgte koncert i Danmark, England og Polen fulgte, sammen med radio-airplay i Danmark og mange europæiske lande. I maj 2011 låste gruppen sig inde og indspillede deres andet album – Glimpse of the Truth.  Genren må i mangel af bedre betegnes som dyster Folk/Pop – tænk Leonard Cohen møder Alison Krauss. Som tidligere, er det den gode sang, teksten, stemningen der er i centrum. Vokaler, kontrabas, akustiske guitarer og klaver væver sammen et svævende lydbillede der kun lige præcis kan bære verden som den er - Dark & Dear.
De kommer nok ikke på MTV, bliver Ugens Uundgåelige på P3 eller opvarmning for Britney Spears… (det gider de i øvrigt heller ikke) men det er heller dét musik skal handle om. Til gengæld er det smuk, velspillet musik, inderlige tekster og respekt for både publikum og sig selv.

Bandet består af:
Lonnie Kjer(vokal) - konservatorieuddannet sanger og sangskriver. Hun vandt det danske Melodi Grand Prix i 1990.
Stefan Mørk(vokal, akustisk guitar) - prisbelønnet film-instruktør og sounddesigner. Stefan er forfatteren bag Dark & Dears sange.
Ole Jørgensen(klaver m.m.), Morten Høi(guitar, m.m.), Peter Kofod (kontrabas)

Dark & Dear vil være at finde på de danske landeveje året ud, og arbejder hårdt på at stable en UK-tour på benene i starten af 2012.