Bitran & Hirabayashi
Feat: Bob Rockwell
Links:
Priser:
Forsalg: |
DKK 120 |
Medlemspris: |
DKK 80 |
Dørsalgspris: |
DKK 140 |
Grey to Blue : Mariane Bitran & Makiko Hirabayashi
featuring Bob Rockwell
Den franske fløjtenist, Mariane Bitran og den japanske pianist, Makiko Hirabayashi mødtes i København med hver sin kulturelle arv, og fælles baggrund i jazz og verdensmusik.
Lyden af Mariane´s mangfoldige fløjter, bl.a. den perkussive afrikanske fløjte, den kinesiske træfløjte og den mystiske altfløjte gav inspiration til at skrive ny musik til en akustisk kvartet. Kontrasterne mellem den dybe akustiske bas og de lyse fløjter samt farver og klange fra klaveret og trommerne er opskriften til dynamisk og levende kvartet musik.
Niclas Campagnol(ds) og Erik Olevik(b)´s energiske, fantasifulde spil giver musikken nerve, og åbner op for en kreativ dialog. Inspirationen til kompositionerne er også hentet fra Mariane og Makiko´s rødder i Frankrig og Østen, klassisk musik, og moderne jazz musik.
Grey To Blue spiller tit med Bob Rockwell (tenor/sopran sax, cl) som gæstesolist. Det giver en sjælden mulighed for at opleve Bob i en anderledes, åben og eksperimenterende sammenhæng, hvor han med sit kraftfulde spil, tilfører musikken energi og dynamik.
