Baltic Crossing - Support: Fluks Trio

Baltic Crossing

Support: Fluks Trio

Priser:

Forsalg:
DKK 100
Medlemspris:
DKK 60
Dørsalgspris:
DKK 120

Albummet ”Firetour” er nomineret til ”årets folk album” ved Danish Music Award Folk 2011.

Baltic Crossing er 5 unge musikere, to fra England, to fra Finland og en fra Danmark.
Kristian Bugges debut album som kom i 2005, og som med god grund blev tildelt hele to priser ved Danish Music Award - Folk, var også den første udgivelse hvor man kunne høre Baltic Crossing folde sig ud - på omkring halvdelen af numrene.

Musikerne er alle sammen konservatorieuddannede i folkemusik, og det kan høres, at det er musikere med meget højt teknisk niveau, og at de giver sig tid til at spille sammen.

På turnéen i foråret 2008 har Baltic Crossing deres første cd i eget navn med sig rundt, det bliver spændende at høre om de kan leve op til det niveau de har lagt fra Bugges debut og fra de livekoncerter som vi har hørt med dem de sidste par år.

Baltic Crossing består af:

    Antti Järvelä (FI) - kontrabas og violin
    Kristian Bugge (DK) - violin
    Ian Stephenson (GB) - guitar og toradet harmonika
    Andy May (GB) - sækkepiber og klaver
    Esko Järvelä (FI) - bratsch og violin

Fluks Trio er en nydannet gruppe bestående af tre ambitiøse og spilleglade unge folkemusikere. Deres repertoire består af en række selvkomponerede melodier overvejende inspireret af dansk og svensk folkemusik, men også af keltiske og amerikanske traditioner.
Grundlaget for trioen, var en gensidig lyst til at spille sammen og en fælles iver for at komponere.
Med kærlighed og respekt for traditionel musik og med sans for smagfulde
arrangementer er Fluks Trio et nyt og reelt skud fra de danske folk-rødder!

Clara Tesch, violin
Thyge Søndertoft Pedersen, violin
Søren Vinther Røgen, guitar