NYHEDER

Dexter i efteråret

Dato: 26. august 2010

Velkommen tilbage til Dexter, efter en alt for lang sommerferie. Vi er glade for at komme igang igen og præsentere vores gæster for en masse gode og spændende koncerter!

Det første arrangement er vores faste aften med Songwriters Circle den 1. sept, efterfulgt af D-O-K den 3. september, som præsenteres af Odense Blues Circle.

Vi er stolte af at kunne præsentere navne som Sinne Eeg, Adam Levy (US), Carsten Dahl, New Jungle Orchestra, Melanie Dekker (CA), Claire Martin (UK), Etinenne Mbappé (FR), Thomas Holm, Daniel Lemma, Hanne Boel og mange mange flere. Så hold øje med siden her og vær opdateret med hele vores program.

Vi fortsætter naturligvis med vores faste jam om mandag, hvor vi skifter mellem jazz, blues og folk. Altid gratis entre!

Vi ses på Dexter.