Scott Hamilton
Scandinavian Five
Links:
Priser:
Forsalg: |
DKK 180 |
Medlemspris: |
DKK 140 |
Dørsalgspris: |
DKK 200 |
“Scott Hamilton Scandinavian Five!”
”Fem store på samme scene tændte jazzens stjernehimmel” (*****Nerikes Allehanda, Örebro, SE)
“Scott Hamilton besidder en indtrængende styrke, som ikke er set siden Ben Webster og Stan Getz.” (***** Politikken, DK)
“Hamilton bätter än någonsin” (Svenska Dagbladet, july 2008, Stockholm Jazzfestival)
“Fra Guds eget værksted” (JP, july 2008, Århus Jazzfestival)
Når Scott Hamilton gæster skandinavien, i 2009, med sin skandinaviske ”all-star” gruppe, bliver det en kærkommen mulighed for at opleve en jazzens største tenorsaxofonister, i et absolut stjernetræf af unge skandinaviske musikere.
Scott Hamilton er i dag en af ”mainstream” jazzens mest populære musikere. Hans fantastisk tone og smukke spil sammenlignes med navne som Stan Getz og Ben Webster. Siden 1977 har Hamilton haft eksklusiv pladekontrakt med selskabet CONCORD RECORDS (den længst signede artist nogensinde), og sideløbende været akkompagnatør for verdens stjerner som bl.a. Tony Bennett og K.D. Lang.
Hamilton har på imponerende vis flydt jazzklubberne verden over, på hans nærmest konstante rejse i jazzens tjeneste. Særligt i London, hvor han har haft base siden starten af 90erne, har han vist sin popularitet ved at fylde jazzklubberne i ugevis.
I årens løb er det er blevet til rigtig mange anmelder roste udgivelser. Han er i dag en af de bedst sælgende indenfor den instrumentale jazz. Selv siger han, at det kan skyldes flere ting:
”jeg spiller melodier folk kender og som mange virkelig elsker, og jeg forsøger at spille dem som en sanger/sangerinde ville have sunget dem”
Scott Hamilton, som man i mange år har oplevet sammen med nogle af jazzens absolut bedste musikere, præsenteres nu med en stærk skandinavisk kvintet, bestående af nøje udvalgte musikere fra Sverige og Danmark.
Ulf Wakenius (guitar) fik internationalt gennembrud da han medvirkede som særlig solist på to udgivelser med den verdens berømte Ray Brown Trio. De to plader ”Seven Steps to Heaven” og ”Summertime” fik stjerne modtagelse, og for Ulf Wakenius forsatte succesen da han, i 1997 blev fast medlem af Oscar Peterssons gruppe. I Danmark er Wakenius særligt kendt for sit samarbejde med, først Svend Asmussen, og senere med Niels Henning Ørsted Pedersen. Sidst nævnte spillede han med i 15 år indtil NHØP’s alt for tidlige død. Idag er Ulf Wakenius, den svenske musiker der har opnået størst international succes og har kontrakt med plade selskabet ACT, der har udgivet to anmelderoste CD’er senest ”Love Is Real”.
Jan Lundgren (piano) Som meget ung stod han overfor en meget lovende karriere som professionel tennisspiller, og blev i sit hjemland, udråbt til det største talent siden Björn Borg. Men Lundgren opdagede hurtigt at han også have andre talenter. Inspirationskilderne var fra starten Oscar Petersson, Erroll Garner, Bud Powell, Bill Evans og selvfølgelig Jan Johansson.
Idag er Jan Lundgren en af Sveriges mest populære musikere og hans udgivelser ”Swedish Standards” (1997) og ”Landscapes” (2003) er de mest solgte jazzudgivelser i Sverige og regnes ligeså vigtige og klassiske, som Jan Johanssons ”Jazz på Svenska”. Hans seneste udgivelse fra 2009 ”European Standards” (ACT) viser tydeligt at han er en pianist i verdensklasse.
Jesper Bodilsen (bas) er den, blandt de unge bassister i Danmark, der har opnået størst anerkendelse i både ind- og udland. Han har turneret overalt i verden, og senest er hans samarbejde med den italienske pianist Stefano Bollani og trommeslageren Morten Lund, blevet rost til skyerne. Denne trio spås et stort internationalt gennembrud i de kommende år, og er flere gange blevet udråbt til Europas bedste jazztrio. Deres næste CD-udgivelse bliver på plade selskabet ECM, som bladt andre udgiver Keith Jarrett. Det er første gang en dansk musiker udgiver i eget navn hos ECM. Større ”blå-stempling” fås ikke!
Kristian Leth (trommer) er ligeledes blandt den unge generation af musikere med en international karriere. Han har turneret over det meste af Europa og USA, spillet og indspillet med mange store jazznavne. I Danmark er han desuden kendt for sit initiativrige arbejde for at få berømte jazzmusikere til landet. Hans trommespil er kendt for at være meget lydhørt, rigt nuanceret og altid swingende.
Scott Hamilton Scandinavian Five er:
Scott Hamilton (US) sax
Ulf Wakenius (SE), guitar
Jan Lundgren (SE), piano,
Jesper Bodilsen (DK), bas,
Kristian Leth (DK), trommer
