Organic Picnic -

Organic Picnic

Links:

Priser:

Forsalg:
DKK 80
Medlemmer:
DKK 50
Dørpris:
DKK 100

Organic Picnic -  forår 2010

Trioen Organic Picnic, bestående af guitar, Hammond B3 og trommer, er et nyt projekt på den danske jazzscene. Det musikalske udtryk er udadvendt og ret umiddelbart tilgængeligt, og det kan nok først og fremmest beskrives med nøgleord som melodisk, dynamisk og oftest med et sejt-swingende rytmisk drive, men mere eksperimenterende og nytænkende elementer er også en del af helhedsbilledet.

Debut-albummet fra Organic Picnic, Lesliefied (released maj 2009), er en musikalsk palet med mange farver. Her høres 11 egne numre, der inspirationsmæssigt strækker sig fra mainstream og bebop over elementer af Django Reinhardt og Thelonious Monk til nordisk folketone i Jan Johansson-stilen.

Organic Picnic viderefører altså orgeltrio-traditionen fra 1950’erne og 1960’erne, med folk som organisten Jimmy Smith og guitaristen Wes Montgomery i forgrunden, men både repertoire- og spillemæssigt på deres helt egen måde.

Musikere: Lasse Thøgersen (g), Søren Bech (org) og John Nehen-Hansen (dr)

Hjemmeside: www.organicpicnic.dk
MySpace: www.myspace.com/organicpicnic
Kontakt: organicpicnic@gmail.com   /   +45 2332 9925

Det har andre sagt:

"Organic Picnic´s musik er bundsolid, jordfæstet swingende og i enkelte øjeblikke decideret funky ?…? en energi, spilleglæde og humor, der kryber ind under huden på én og giver velvære som et havbad." ****** (Henrik Palles anmeldelse af Lesliefied i Politiken 18-05-2009)

”Gedigen og velspillet orgeltrio med et lidt småfrækt twist på de hjemmeskrevne linier, der fletter sig rundt i 1950ernes og 60ernes univers af blues, bop og 5/4.” (Thorbjørn Sjøgrens anmeldelse af Lesliefied i juni/juli 2009-nummeret af Jazz Special)